42

Jeg har lige været i Berlin. En couchsurfer skulle have flyttet sine møbler derned, så jeg tog noget af køreturen mod at få den ganske gratis. Så nu har jeg prøvet at køre på de tyske motorveje med en fuldt lastet flyttevogn med helt op til 170km/t.. og man opdager ikke engang at man køre så stærkt. Ganske uhyggeligt at reflekterer over, hvilket jeg da også havde massere af tid til på de 6 timer det tog at køre derned. Jeg så flere gange min hjerne for mig, splattet ud over de asfaltbelagte beton motorveje et par kilometer fra Berlin i et inferno af ild, smadrede audier og og stueplanter, hvilket dog ikke fik mig til at sætte farten ned. For sandt at sige er der noget ganske hypnotiserende over det tyske landskab som ligner en forlænget udgave af midtjylland hele vejen til motorvejen pludseligt slutter i midten af storbyen. En af pauserne fra hvad der til tider mindede om dødskørsel, var ved et af de gratis toiletter på vejen. Udover at være gratis, var det også udstyrret med et klistermærke med et billede af en vægt der vejer en cykel og en jødestjerne. Teksten var noget i retning af.. “min cykel er mere værd end en jøde”.. så nazister findes der åbenbart stadigvæk dernede, selvom de ikke må smide rundt med hagekorssymboler. Nogen gange virker det dog også som om at tyskerne ikke helt kan slippe det der med at finde et eller andet de kan være fælles om at hade, for derefter at pine det til døde. Istedet for at være ulykkelige over jøder, priser de sig lykkelige over pølser. Det lyder jo umidlbart ganske harmløst, i det mindste har de da så skiftet hadet ud med en slags kærlighed, har de ikke? Kærlighed til pølser?

I Tyskland, der er pølserne som de fleste ved, alle steder. En af de ting jeg så på min 3 dage korte tur var en kunstmesse vistnok noget i retning af europas største. Her var der samlet en hel del af alle de smarte kunstudstillinger fra et bredt udsnit af europas gallerier som skulle reklamere for en eller flere kanoniserede kunstnere. Et sådan sted kunne man forvente at de svælgede sig i latte og sushi eller andre pseudo smarte madvare som i det mindste udstråler at man er villig til at bruge en masse penge på ingenting. men nej. Ude på terrassen var der stillet en BBQ op hvor de stegte store bøffer.. og så, ja, enormt store svinepølser. Som de smarte tyskere åd med stor appetit. Men noget så nede på jorden som stegte svinepølser, begrænser naturligvis ikke sin udbredelse til de smarte kunstmesser. I enhver resturant, café, eller grillbar med en lille smule selvforståelse, havde et lille sylinderformet terrarium fyldt med svedende pølser fundet sin retmæssige plads. Wurst. Bare ordet lyder som opkast, og jeg antager at det har en svag smagslighed med en kraftsvulst. En kogt kraftsvulst. Jeg tænker at de må hade det dyr dernede, jeg vil tro at det er en slags underbevist overføring af jødehad på grise. Da vi kørte fra restepladsen en 170km fra berlin (dvs. en times kørsel) så jeg svinetransport nr 23. Sikkert på vej fra Danmark, for i modsætning til hvad angik jøder under anden verdenskrig, støtter vi fuldt op om svineudryddelsen, ja vi avler dem oven i købet så vi kan eksporterer dem i stor stil til slagtning i udlandet.

Jeg tror denne gang at det er lykkedes for mig at blive helt kurreret for at æde svinekød. Jeg havde i hvert fald ikke lyst til at spise den bakke stryhns som min kæreste havde købt til mig i går, så indtil videre er den fordelt i et par fryseposer og lagt til nedkøling på ubestemt tid i fryseren til min phobia er overstået. Men jeg må indrømme det er svært lige nu, altså svært ikke at få kvalme over tanken om kød. Det virker bare pludseligt temmelig meget mere frastødende end jeg er vandt til..

Var jeg nu endt i kambolage med en af de agressive tyske sportsvogne, var det nok ikke kun stueplanter samt indre organer der var blevet fordelt ud over et større areal. Givetvis også et par grise var blevet frelst fra slagteriet, og havde fået en mere værdig død. Jeg vil i hvert fald til enhver tid hellere dø i et traffikuheld, end at blive slagtet, kogt, og gjort til pølser. For derefter i min nye egenskab at blive pint yderligere i et svedekammer, solgt på den nærmeste motorvejs resturant. Dét ville på alle måder være ydmygende. og endnu mere ydmygende at være den der åd pølsen.

Måske.. nej ikke måske sgu, nu vil jeg for alvor forsøge at blive vegetar. Så kan det være nok så religiøst, og mennesker er omnivore osv., men hvis det skal foregå på den måde, så hellere være helt fri for kød. Det er sikkert også billigere. (især når man skralder)